Historie

Erik af Pommeren opnår pave Martin V's tilladelse til at oprette et dansk universitet, dog uden et teologisk fakultet. Af forskellige grunde bliver planerne ikke realiseret.

Efter et grundigt forarbejde indstiftes Københavns Universitet ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke 1. juni. Universitetet blev udstyret med de traditionelle middelalderlige fakulteter i teologi, jura, medicin og filosofi.

Københavns Universitet ophører med at fungere i de urolige år før reformationen og under borgerkrigen Grevens Fejde.

Universitetet genoptager sin virksomhed. Det overtager den tidligere biskop i Roskildes anseelige residens over for Vor Frue Kirke.

Rektor, dekaner og de faste lærere konstitueres som konsistorium, det organ der de næste mere end 400 år har det øverste ansvar for universitetets styre.

Frederik II skænker 11. september universitetet en ny, stor godsformue.

Ole Worm grundlægger sit Museum Wormianum, en samling naturvidenskabelige, arkæologiske og etnografiske genstande, der blev Danmarks første egentlige systematisk opbyggede museumssamling, med det formål at skulle fungere som studiesamling ved akademiske studier.

Christian IV udvider universitetets godsformue og opretter to nye professorater.

Universitetets nye astronomiske observatorium i Rundetårn tages i brug.

Universitetsbiblioteket placeres i salen over kirkerummet i den nye Trinitatis Kirke bag Rundetårn.

Frederik III grundlægger Det Kongelige Bibliotek.

Ole Rømer præsenterer 21. november sin opdagelse af lysets hastighed for Adacemie Royale i Paris.

Den katastrofale brand, der 20-23. oktober lagde mere end 60 procent af København i aske, rammer universitetet hårdt. Særligt katastrofalt var det, at Universitetsbiblioteket brændte, og med det en stor del af kilderne til Danmarks middelalderlige historie.

10. februar indføres både en egentlig juridisk kandidateksamen og en mere beskeden eksamen på dansk beregnet for lavere juridiske embedsmænd. Hermed bliver dansk ret for første gang et universitetsfag.

En ny og meget omfattende universitetsfundats af 7. maj fastlægger grundlaget for universitetets virksomhed de næste 200 år. Hovedvægten lægges på universitetets rolle som uddannelsesinstitution, et synligt udtryk herfor er, at der i hvert fakultet indrettes en embedseksamen (cand.theol., cand.jur., cand.med. osv.).

Stadsbygmester i København Peter Malling får overdraget opgaven med at opføre en ny universitetsbygning til erstatning for den, der brændte i 1807. Efter langvarige forhandlinger mellem regering og universitet kommer byggeriet i gang i 1829. Hermed starter et byggeprogram, der i løbet af det 19. århundrede forsynede Københavns Universitet med tidssvarende bygninger, og som siden er fortsat med stigende intensitet.

Polyteknisk Læreanstalt oprettes med H.C. Ørsted som den første direktør.

Kirurgisk Akademi og Det Medicinske Fakultet sammenlægges til Det Lægevidenskabelige Fakultet.

De naturvidenskabelige fag udskilles fra Det Filosofiske Fakultet som et selvstændigt matematisk-naturvidenskabeligt fakultet.

Christian Hansen færdiggør opførelsen af universitetets nye zoologiske museum i Krystalgade.

Nielsine Nielsen (1850-1916) ansøger Kirke- og Undervisningsministeriet om dispensation til at tage studentereksamen med henblik på at studere medicin på universitetet. Ansøgningen bliver sendt i høring på universitetet.

Som de første to kvindelige studenter bliver Nielsine Nielsen sammen med Johanne Marie Gleerup (1850-1914) indskrevet på universitetet – på det lægevidenskabelige studium.

Universitetets geologiske museum opføres på hjørnet af Øster Voldgade og Sølvgade.

Professor i fysiologi August Krogh modtager Nobelprisen i medicin og fysiologi og tager initiativ til en dansk produktion af insulin.

Professor i patologisk anatomi Johannes Fibiger modtager Nobelprisen i medicin.

George de Hevesy fra Niels Bohr Institutet modtager Nobelprisen i kemi.

Studenterne demonstrerer mod de dårlige studieforhold på universitetet og mod dets, efter deres opfattelse, meget gammeldags og udemokratiske styreform. Regeringen sætter et reformarbejde i gang, der i 1970 i første omgang resulterer i en styrelseslov for universiteterne i København, Aarhus og Odense med et hidtil uset decentralt demokratisk selvstyre, der giver de ikke professorale lærere og studenterne stor indflydelse på ledelsen.

Professorerne Aage Bohr og Ben Mottelson modtager Nobelprisen i fysik.

En ny revision af styrelsesloven styrker ledelsen og indskrænker ansattes og studerendes indflydelse. Københavns Tandlægeskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreres til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Danmarks Højskole for Legemsøvelser indgår i Det Naturvidenskabelige Fakultet som Institut for Idræt.

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Fakultet indgår i Københavns Universitet som henholdsvis Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet.

Den tredje og sidste byggeetape på Søndre Campus tages i brug af Det Juridiske og Det Teologiske Fakultet, som dermed begge fraflytter deres historiske placering i Indre By.