Råd, nævn og udvalg

Overalt på Københavns Universitet samarbejdes både inden for og på tværs af de organisatoriske enheder for at løse både faglige, forsknings- og uddannelsesmæssige og administrative spørgsmål. Herunder beskrives de mest almindelige råd, nævn og udvalg.

Rektorale udvalg

Rektor nedsætter løbende en række udvalg, der har til formål at rådgive rektoratet inden for forskellige områder af central betydning for hele universitetet. De rektorale udvalg er forskelligt sammensat. Der er på nuværende tidspunkt nedsat tre udvalg:

Samarbejdsudvalg

Samarbejdsudvalgene medvirker til at sikre udviklingen af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, og er derfor sammensat af repræsentanter fra begge sider. Samarbejdsudvalgene drøfter og fastsætter retningslinjer for arbejds- og personaleforhold, rationaliserings- og omstillingsprojekter, ny teknologi, efteruddannelsesaktiviteter samt arbejdspladsens økonomiske situation.

Akademiske råd

Inden for hvert fakultet sammensættes et akademisk råd, der består af repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende. De akademiske råd arbejder med strategier for forskning, uddannelse og videnudveksling. De står desuden for sammensætningen af faglige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger, tildeler ph.d.- og doktorgrader og udtaler sig om akademiske forhold af væsentlig betydning for fakultetets virksomhed.

Studienævn

Studienævnene består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, og har til opgave at tilrettelægge universitetets uddannelser. Dette indebærer blandt andet at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle undervisningen, at udarbejde forslag til studieordninger, at tilrettelægge eksaminer og at behandle ansøgninger om merit samt dispensationer.

Senatet

I Den rådgivende Universitetsforsamling på Københavns Universitet, i daglig tale senatet, mødes de af akademisk råd udpegede medarbejder- og studenter-repræsentanter med ledelsen for på tværs af universitet at drøfte emner og temaer, som har betydning for universitetets kerneydelser og rådgive rektor herom.

I senatet kan KU's udvikling og faglige udfordringer som akademisk institution drøftes, ligesom senatet også skal betragtes som et frit forum, hvor ledelsen kan opfange ønsker, idéer og kritik fra hele KU. Derudover har senatet også en årlig drøftelse af KU's budget samt KU’s samlede udvikling (herunder for eksempel strategiske rammekontrakter og KU's strategi). Senatet kan også inddrages ved vigtige høringer.

Senatet mødes to til fire gange årligt. Møderne er åbne for hele universitetsbefolkningen.