Helle Thorning-Schmidt, Lykke Friis og Angela Merkel på KU 28. april 2015
Helle Thorning-Schmidt (daværende statsminister), Lykke Friis (daværende prorektor på Københavns Universitet samt tidligere minister for klima, energi og ligestilling) og Angela Merkel (Tysklands daværende forbundskansler) debatterer i universitetets festsal den 28. april 2015. Foto: Københavns Universitet

KU-alumner som er blevet dansk statsminister

Introduktion

Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7., hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki. Indtil 1848 betød statsminister i Danmark en minister, som var medlem af Gehejmestatsrådet. Den danske regeringsleder havde titlen premierminister fra 1848 til 1855, og derefter titlen konseilspræsident fra 1855 til 1918. Siden da bruges titlen statsminister om regeringslederen som fastlagt i Grundloven af 1915.

29 KU-alumner er blevet dansk statsminister siden 1848

  • Mette Frederiksen (f. 1977), master i afrikastudier 2009 (statsminister siden 2019)
  • Lars Løkke Rasmussen (f. 1964), cand.jur. 1992, (statsminister 2009-2011 og 2015-2019)
  • Helle Thorning-Schmidt (f. 1966), cand.scient.pol. 1994, (statsminister 2011-2015)
  • Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943), cand.polit. 1971 (statsminister 1993-2001)
  • Poul Schlüter (1929-2021), cand.jur. 1957 (statsminister 1982-1993)
  • Poul Hartling (1914-2000), cand.theol. 1939 (statsminister 1973-1975)
  • Jens Otto Krag (1914-1978), cand.polit. 1940 (statsminister 1962-1968 og 1971-1972)
  • Viggo Kampmann (1910-1976), cand.polit. 1934 (statsminister 1960-1962)
  • Vilhelm Buhl (1881-1954), cand.jur. 1908, (statsminister maj til november 1942 og maj til november 1945)
  • Erik Scavenius (1785-1864), cand.polit. 1901 (statsminister 1942-1943)
  • Thomas Madsen-Mygdal (1876-1943), cand.agro. 1902 fra den daværende Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (statsminister 1926-1929)
  • Michael Petersen Friis (1857-1944), cand.jur. 1883 (statsminister april til maj 1920)
  • Otto Liebe (1860-1929), cand.jur. 1882 (statsminister marts til april 1920)
  • Carl Theodor Zahle (1866-1946), cand.jur. 1890 (konseilspræsident 1909-1910 og 1913-1920)
  • Ludvig Holstein-Ledreborg (1839-1912), cand.polit. 1866 (konseilspræsident august til oktober 1909)
  • Niels Neergaard (1854-1936), cand.mag. i historie 1879 og cand.polit. 1881 (konseilspræsident 1908-1909 og statsminister 1920-1924)
  • Johan Henrik Deuntzer (1845-1918), cand.jur. 1867 og juridisk professor ved Københavns Universitet 1872-1901 og konseilspræsident 1901-1905)
  • Hannibal Sehested (1842-1924), cand.jur. 1869 (konseilspræsident 1900-1901)
  • Hugo Egmont Hørring (1842-1909), cand.jur. 1868 (konseilspræsident 1897-1900)
  • Jacob Brønnum Scavenius Estrup (1825-1913), forstkandidat 1844 fra Forsteksaminationskommissionen, hvis virke i 1869 blev videreført af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, senere fusioneret med Københavns Universitet (konseilspræsident 1875-1894 – Danmarks længst siddende regeringsleder)
  • Christen Fonnesbech (1817-1880), cand.jur. 1840 (konseilspræsident 1874-1875)
  • Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs (1817-1896), cand.jur. 1842 (konseilspræsident 1865-1870)
  • Ditlev Gothardt Monrad (1811-1887), cand.theol. 1836 og magister i semitisk filologi 1838 (konseilspræsident 1863-1864)
  • Carl Eduard Rotwitt (1812-1860), cand.jur. 1834 (konseilspræsident 1859-1860)
  • Carl Christian Hall (1812-1888), cand.jur. 1833 og dr.jur. 1840 (konseilspræsident 1857-1859 og 1860-1863)
  • Peter Georg Bang (1797-1861), cand.jur. 1816 og dr.jur. 1820. I 1830 udnævnt til professor i romerret samme sted. (premierminister 1854-1855 og konseilspræsident 1855-1856)
  • Anders Sandøe Ørsted (1778-1860), cand.jur. 1799 og dr.jur. 1813 (premierminister 1853-1854)
  • Christian Albrecht Bluhme (1794-1866), cand.jur. 1816 (premierminister 1852-1853 og 1864-1865)
  • Adam Wilhelm Moltke (1785-1864), cand.jur. 1805 (premierminister 1848-1852)

Portrætbilleder og mere information

Se portrætbilleder og mere information på Statsministeriets hjemmeside.